Raceprofil
(ORG 06.04.2000)
Oprindelsesland: Tyskland
Anvendelse: Ledsagehund, tjeneste- og brugshund
Klassifikation: FCI Gruppe 2 (Schnauzere, Pinschere, Molosser og Schweizer Sennenhunde), Sektion 2.1 (Molosser og hunde af Dogge-type). Med brugsprøve.
Helhedsindtryk
Rottweileren er en middelstor til stor, kraftigt bygget hund, hverken plump eller let, ikke opløben eller luftigt bygget. Dens rigtigt proportionerede, kompakte og kraftige skikkelse tyder på stor kraft, smidighed og udholdenhed.
Proportioner
Kropslængden, målt fra spidsen af brystbenet til sædebensknuden, må højst være 15 % større end skulderhøjden.
Temperament
Af natur er den venlig og fredelig, elsker børn, er meget hengiven og lydig, let at føre og glad for at arbejde. Dens fremtræden er præget af urkraft; af temperament er den selvsikker, nervefast og frygtløs. Den er særdeles opmærksom på alt, hvad der foregår omkring den.
Hoved
Skalleparti: Middellangt, bredt mellem ørerne, og, set fra siden, med moderat hvælvet pande. Nakkeknuden er godt udviklet uden dog at træde stærkt frem
Stop: Udpræget stop
Næse: Veludviklet, mere bred end rund, med forholdsvis store næsebor og altid sort
Næseparti: Må i forhold til skallepartiet hverken virke langstrakt eller afkortet. Næseryggen er lige, bred ved ansatsen og moderat aftagende udefter
Læber: Sorte, fast tilliggende, med lukket mundvig og så mørke gummer som muligt
Kæber, bid: Over- og underkæbe er kraftige og brede. Kraftigt og komplet tandsæt (42 tænder). De øverste fortænder griber i saksebid ned foran de underste
Kinder: Kindbensbuerne er udprægede
Øjne: Middelstore og mandelformede, af dyb, brun farve, godt sluttende øjenrande
Ører: Middelstore, hængende og trekantede, placeret langt fra hinanden og højt ansatte. De fremadfoldede og godt tilliggende ører får skallepartiet til at virke bredt.
Hals: Kraftig, moderat lang, godt muskuløs og med let hvælvet overlinie. Halsen er tør, uden folder eller løs halshud.
Krop
Ryg: Lige, kraftig og stram
Lænd: Kort og kraftig med dybt lændeparti
Kryds: Bredt og middellangt, forløber let afrundet – hverken lige eller stærkt faldende
Bryst: Rummeligt, bredt og dybt (ca. 50 % af skulderhøjden), med veludviklet forbryst og godt hvælvede ribben
Underlinie: Flankerne er ikke optrukne
Hale: Ikke kuperet, båret vandret i forlængelse af ryglinien; i hvile også hængende
Lemmer
Forpart: Generelt, set forfra, er forbenene lige og ikke snævert stillede; set fra siden er underarmene lodret stillede; skulderbladet hælder ca. 45º mod vandret
Skuldre: Godt lejrede
Overarm: Slutter godt til kroppen
Underarm: Kraftigt udviklet og muskuløs
Mellemhånd: Let fjedrende og kraftig – ikke stejl
Forpoter: Runde, tæerne er tæt sluttede og hvælvede, trædepuderne hårde, kløerne er korte, sorte og stærke
Bagpart: Generelt: Set bagfra er bagbenene lige og ikke snævert stillede. Når hunden står naturligt, dannes en stump vinkel mellem hofteben/overlår, overlår/underlår og underlår/mellemfod
Overlår: Moderat langt, bredt og med kraftig muskulatur
Underlår: Langt, kraftigt og bredt, muskuløst og senet
Haseled: Kraftfuldt og godt vinklet – ikke stejlt
Bagpoter: Noget længere end forpoterne, tæerne er stærke, ligeledes tæt sluttede og hvælvede
Bevægelse
Rottweileren er en traver. Ryggen forbliver fast og relativt rolig. Bevægelsen forløber harmonisk og sikker, kraftfuld og uhæmmet, med god skridtlængde.
Hud
Hovedets hud ligger overalt stramt til og kan - når hunden er meget opmærksom - danne lette rynker i panden.
Pels
Hårlaget består af dækhår og underuld (dobbelt pels = Stockhaar). Dækpelsen er middellang og grov, tæt og fast tilliggende. Underulden må ikke vise sig gennem dækpelsen. På bagbenene er hårlaget noget længere.
Farve: Sort med godt afgrænsede aftegninger af varm, rødbrun farve på kinder, næseparti, halsens underside, bryst og ben samt over øjnene og under haleroden.
Størrelse
Skulderhøjde for hanner 61 til 68 cm. 61 – 62 cm., lille 63 – 64 cm., middelstor 65 – 66 cm., stor (korrekt størrelse) 67 – 68 cm., meget stor. Vægt: ca. 50 kg.
Skulderhøjde for tæver 56 til 63 cm. 56 – 57 cm., lille 58 – 59 cm. middelstor 60 – 61 cm., stor (korrekt størrelse) 62 – 63 cm., meget stor. Vægt: ca. 42 kg.
Helhedsindtryk
Let, luftigt, højbenet helhedsindtryk. Svage knogler og muskulatur.
Fejl
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Hoved: Jagthundehoved; smalt, let, for kort, langt eller plumpt hoved; flad pande (manglende eller ringe stop)
Næseparti: Langt eller spidst næseparti, spaltet næse, væddernæse (konveks) eller sadelformet (konkav) næseryg, faldende næseryg (ørnenæse), lys eller plettet næse
Læber: Ikke stramt sluttende, rosafarvede eller plettede læber; løs (åben) mundvig
Kæber: Smal underkæbe
Bid: Tangbid
Kinder: Stærkt fremtrædende
Øjne: Lyse, dybtliggende, for udstående eller runde øjne, løse øjenrande
Ører: For lavt ansatte, tunge, lange, slappe eller tilbagelagte ører såvel som opretstående og uens bårne ører
Hals: For lang, spinkel hals med svag muskulatur, hudfolder eller løs halshud (Wamme)
Krop: For lang, for kort, smal
Ryg: For lang, svag eller sadelformet ryg, karperyg
Kryds: Afskydende kryds, for kort, for lige eller for langt
Bryst: Fladribbet eller tøndeformet brystkasse, opkneben bag brystet
Hale: For højt eller for lavt ansat hale
Forpart: Forben snævert stillede eller ikke lige; stejl skulder; mangelfuld albuetilslutning; for lang, for kort eller stejl overarm; blød eller stejl mellemhånd; spredte poter; for flade eller for stærkt hvælvede poter; misdannede tæer; lyse kløer
Bagpart: Bagbenene med flade køller, hasesnævre, kohasede eller hjulbenede; for stejle eller overvinklede led; vildtkløer (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark)
Hud: Hudfolder i hovedet
Hårlag: Blødt, for kort eller for langt, bølget pels, manglende underuld
Farve: Aftegninger fejlfarvede, uklart afgrænsede, for store
Diskvalificerende fejl
Generelt udpræget omvendt kønspræg (feminine hanner, maskuline tæver).
Bid: Underbid, overbid, krydsbid; manglende fortand, hjørnetand, præmolar eller molar
Øjne: Entropion, ektropion, gule øjne, uens farvede øjne
Hale: Haleknæk, oprullet hale; halen båret stærkt til siden i forhold til ryglinien
Hårlag: Udpræget langhåret eller bølget pels
Farve: Pelsfarven afvigende fra Rottweilerens standardfarve: Sort med brune aftegninger, Hvide pletter i pelsen
Temperament: Ængstelige, sky, feje, skudrædde, bidske, overdrevent mistroiske eller nervøse hunde
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning: Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som alvorlige fejl
(Standarden udgivet af FCI 19 JUNI 2000)
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité SEPTEMBER 2000 ¤ ¤ ¤ NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i APRIL 1996 ¤ ¤ ¤