Af Kim Andersen
IFR IGP & IFH VM er og vil altid være en helt særlig begivenhed. Dette er tidspunktet på året,
hvor rottweilerentusiaster fra hele verden mødes på tværs af nationer for at fremvise det imponerende samarbejde mellem hund og fører, et resultat af utallige timers dedikeret træning. Forhåbningen er, at disse træningstimer vil give pote, og at hundene og førerne kan gennemføre deres
programmer – hvad enten det er på spor, i lydighed eller i forsvarsarbejdet – med et minimum af
fejl.
I år var der i alt 84 deltagende ekvipager: 9 i IFH.1, 15 i IFH.2 og 60 i IGP3.
Det er en imponerende tilslutning.
For mit eget vedkommende var dette mit femte VM, og i år påtog jeg mig også rollen som holdleder for vores IFH-ekvipager, hvor vi havde to med, samt for mig selv som IGP-ekvipage – den
eneste fra Danmark.
Årets IFH-ekvipager var Brian Sejberg og Henrik Andersen.
Min kone Karina og jeg ankom til Slovakiet om lørdagen, så vi havde et par dage til at falde til og
lade hundene slappe af før konkurrencen. Vi havde fundet et fantastisk sted at bo – en kombination af hotel og hestesportssted – med let adgang til rolige luftestier og afslappende omgivelser,
hvilket var ideelt efter den lange køretur. Om søndagen havde Brian arrangeret sportræning, hvilket hjalp med at tage toppen af nerverne, da vores træningsspor gik godt.
Som holdleder for IFH-ekvipagerne fik jeg hurtigt travlt, da vi om søndagen blev informeret om, at
Brian og Ares ville blive rykket op til IFH.2, selvom de oprindeligt var tilmeldt i IFH.1. Dette skyldtes det tyske reglement, der kræver deltagelse i den højeste beståede kategori, og da Ares havde
gennemført flere IFH.2- prøver, kunne vi ikke få ændret denne beslutning hos IFR. Dette øgede
naturligvis presset på Brian og Ares, da sværhedsgraden i IFH.2 er betydeligt højere, og de ikke
havde trænet målrettet til denne udfordring.
Mandagen begyndte med den obligatoriske dyrlæge kontrol af alle de deltagende hunde – efterfulgt af åbningsceremoni og lodtrækning for IFH-ekvipagerne.
Selve IFH-konkurrencen startede tirsdag som også var dagen, hvor Henrik og Wia skulle prøve
kræfter med den slovakiske muld. Onsdag blev det Brian og Ares tur i den lidt berygtede muld.
Eftermiddagen bød på afslutningsceremoni for IFH-ekvipagerne og åbningsceremoni samt lodtrækning for IGP-ekvipagerne.
Jeg vil gerne rose de slovakiske arrangører, som leverede en meget professionel afvikling af konkurrencerne. Alt forløb gnidningsfrit og med stor præcision. Sporarealerne viste sig dog at være
udfordrende for mange ekvipager – underlaget var meget tørt og varierede fra hård, let støvet jord
til endnu hårdere områder, og den skiftende vindstyrke gjorde det ikke nemmere. Flere deltagere
kæmpede med disse forhold, men der var også ekvipager, der brillerede, især fra Sverige og Tjekkiet.
Stadiumet som skulle lægge ramme for lydigheds og forsvars- arbejdet, var et mindre men hyggeligt et af slagsen og med et superfint lille køkken, hvor forplejningen og personale absolut var i top,
så alt i alt fungerede det helt perfekt.
Resultaterne for de danske ekvipager blev som følger:
- Henrik Andersen og Wia Vom Alten Troll
leverede arbejde der blev præmieret med et prædikat M og en flot 6. plads - Brian Sejberg og Team Lasina Ares
leverede arbejde der blev præmieret med et prædikat M og en flot 7. plads - Kim Andersen og Mindful Baron
Jeg er superstolt over at kunne levere hele 2 SG-resultater på banen som eneste ekvipage
ved VM, men så ramte vi den berygtede Slovakiske muld, hvor der skulle graves dybt på
den sidste halvdel af sporet for at komme hele vejen rundt, vi kom igennem med resultatet
T – Så alt i alt leverede vi et arbejde der blev præmieret med et prædikat G og en flot 7.
plads og konkurrencens yngste hund.
