Billedarkiv

Beskrivelse af kursus                                              Tilhørende billede
   
   
   

 

Kurser arrangeret af UDD

Formål

Uddannelsesudvalget har en målsætning om at kunne tilbyde Rottweilerklubben Danmarks medlemmer spændende kurser ca. 10 gange om året. Vi bestræber os på at skifte mellem afholdelse på Sjælland, Fyn og Jylland. Dog kan det være forskelligt, hvilke instruktører vi bruger alt efter, hvor i landet vi er.

 

Når man deltager på et af BHRs kurser, vil der altid blive undervist ud fra en positiv og samarbejdsorienteret vinkel på hundetræning. Det vil fremgå af opslaget for kurserne, hvem de henvender sig til, men som oftest vil kurserne henvende sig til alle, som træner hund. Rottweilerklubbens medlemmer har 1. prioritet på kurserne, men hvis de ikke bliver fyldt op, kan ikke-medlemmer deltage.

 

Kursus målgrupper

"Hundefører"

Kurset henvender sig til alle, som træner hund, og det er uanset erfaring både for hund og fører. Disse kurser er også oplagte at deltage i, hvis man fx som instruktør mangler nye tips og ideer.

 

"Figurant"

Kurset henvender sig til figuranter. Det vil fremgå, om kurset er for alle figuranter, eller om det henvender sig specifikt til aspiranter eller øvede. Når man stiller på et figurantkursus medbringer man selv hund, hvis man har en. Der udover kan der være mulighed for, at hundeførere kan komme med på kurset, med hund, så figuranterne har noget at arbejde med.

 

"Instruktør"

Kurset henvender sig til instruktører. Det vil fremgå af opslaget, hvad instruktørkurset omhandler af både teori og praksis. Vi vil tilstræbe at lave en instruktøruddannelse, hvor den "røde tråd" i undervisningsmetoder og principper vil være positivtræning med fokus på kontakt og samarbejde.

 

Instruktører

Vi har mange dygtige medlemmer i Rottweilerklubben – både hundeførere, undervisere og figuranter. Dem vil vi selvfølgelig benytte os af i det omfang, det er muligt. Der udover er der mange dygtige mennesker inden for andre specialklubber, fx schæfer- og belgierklubben. Der vil også så vidt muligt komme udenlandske instruktører.

 

Pris

Det vil fremgå af kursusopslagene, hvad det koster at deltage på kurset. Som oftest vil det dog være: 

  • 400 kr. for heldagskursus med hund (figurantkursus)
  • 300 kr. for heldagskursus uden hund
  • 200 kr. for et aften/halvdagskursus

Med i prisen følger: Morgenmad + kaffe/the + frokost (ved aften/halvdagskurser er der kaffe/the og kage). Drikkevarer skal man selv købe i klubben.

 

Tilmelding

Det er forskelligt fra kursus til kursus, om der er begrænsning i deltagerantal, men dette vil fremgå af opslaget. Hvis der ikke er antalsbegrænsning, tilmelder man sig ved at sende en mail til en fra uddannelsesudvalget samtidig med, at man indbetaler for kurset. Først når indbetalingen er registreret, er man tilmeldt. Det vil fremgå af opslaget hvilken konto nr. man skal indbetale på. Hvis der er antalsbegrænsning, tilmelder man sig ved at sende en mail til den adresse, som står på opslaget. Der bliver hurtigst muligt svaret tilbage, om der er flere pladser. Hvis der er plads, indbetaler man for kurset. Først når indbetalingen er registreret, er man tilmeldt.

 

HUSK: Skriv altid kursets navn, fx "sporkursus Fyn", når du tilmelder, samt navn på kursisten eller kredsen hvis man tilmelder samlet fra en kreds. Tilmeldingen til kurserne er bindende – dvs. man får ikke pengene tilbage, selvom man skulle være forhindret i at deltage.

 

Materiale

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvor meget materiale instruktørerne udleverer. Hvis der er skriftligt materiale til kurset, vil det blive udleveret på dagen. Ellers er det altid en god ide at medbringe pen og papir til egne notater.

 

Opslag

Vi vil både her på hjemmesiden og i medlemsbladet Rottweileren gøre opmærksom på, når der kommer kurser.

 

Evaluering

Efter hvert kursus får kursisterne udleveret et spørgeskema, som vi meget gerne vil have, at man bruger lidt tid på at besvare. Dette er bl.a. med til, at vi bliver ved med at forbedre de kurser, vi laver.

Arbejdsgruppe Uddannelse

- i daglig tale "UDD".

 

Vores formål er at udbyde en bred vifte af kurser og andre uddannelsesforløb for Rottweilerklubben Danmarks (RKD) medlemmer.

Arbejdsgruppen er primært tilknyttet Brugshundeudvalget, men laver ogsu uddannelse for andre udvalg.

 

 

 

Vi mener, at medlemmerne igennem kurser får mulighed for at tilegne sig ny viden, både teoretisk og praktisk, og derved kunne være de bedste hundeejere. Denne nye viden skulle gerne gøre, at RKD medlemmerne forsat har mulighed for at være opdateret og få integreret den sidste nye udvikling og forskning inden for hundens adfærd, opdragelse, mentalitet m.m.

 

UDD arbejder tæt sammen med Avlsrådet (AR), Udstillingsudvalget (UU), Mentaltestudvalget (MT) og BrugsHundeRådet (BHR), når der planlægges aktiviteter, kurser og uddannelser. UDD forsøger at fordele aktiviteterne, så alle råd og udvalg bliver tilgodeset samt at der både er noget for nye hundeejere, men også meget erfarne.

 

Det er råd og udvalgs opgave at komme med forslag til aktiviteter, kurser og uddannelsesforløb, som ligger inden for deres område. UDD vil stå til rådighed med ideer, råd og vejledning i forhold til at arrangere selve aktiviteten.

 

Den årlige aktivitetskalender bliver hvert år planlagt i september/oktober på et fællesmøde mellem råd og udvalg, og vil senest i årets sidste nr. af ”Rottweileren” blive offentliggjort for det kommende år samt her på RKDs hjemmeside. Det er UDD, som indkalder råd og udvalg til dette møde samt er ansvarlig for at planlægge den endelige arrangementskalender ud fra det, som er blevet vedtaget sammen med råd og udvalg.

 

UDD har også et tæt samarbejde med lokalforeningerne under RKD, da det er dem, som skal afholde aktiviteterne i samarbejde med det arrangerende råd/udvalg samt UDD. UDD har brug for, at så mange lokalforeninger som muligt stiller sig til rådighed, når der skal afholdes en aktivitet, da det er den eneste måde, vi har mulighed for at få dem etableret og udført. Lokalforeningerne har ingen udgifter ved afholdelse af arrangementet udover en vis form for forplejning, som tydeligt vil fremgå. Lokalforeningen får en vis procent del af deltagergebyret, som de kan bruge på udgiften til forplejning, så de dermed ikke har udgifter til dette. Lokalforeningens ansvar er desuden, at de bidrager med relevante arealer/forhold til det pågældende kursus, samt medlemmer som står for de praktiske opgaver, som fx forplejning. I vejledningen ”afholdelse af kurser”, står det nærmere beskrevet, hvad lokalforeningernes opgave er.

 

UDD håber på, at råd og udvalg har spændende kursus- og uddannelsestiltag, så vi forsat kan tilbyde ny viden til vores medlemmer samt at lokalforeningerne forsat bakker op om aktiviteterne, så de kan afholdes.

UDD modtager altid gerne nye ideer og tanker til aktiviteter fra medlemmerne. Dette kan ske ved at sende en mail eller ringe til UDD.

© 2013 Rottweiler Klubben Danmark